Spørgsmål om Rødovres historie

Har du spørgsmål angående Rødovres historie, så prøv at skrive til Peter Kroll på
peter@roedovre-lokalhistoriske-forening.dk
og så vil han prøve at finde frem til et svar.


Besvarede spørgsmål:

Hej
Jeg har kigget lidt på jeres hjemmeside og kan ikke helt finde rundt i det jeg søger. Jeg er blind og interreseret i om der er lokalhistoriske udgivelser der er indlæst og forefindes enten på bånd eller i digital form på cd rom.
Venligst
Steen Johansen

Svar:
Der forefindes desværre ingen udgivelser i audio- eller cd-format.
 



Hej Peter
Undskyld at jeg trænger mig på, men jeg har et spørgsmål som du nok kan svare på. I forbindelse med nogele genealogiske undersøgelser, står jeg med et navn, som jeg ikke har ret mange oplysninger på. Det drejer sig om en: Hans Nielsen, som skulle have haft et øldepot i Rødovre, på et tidspunkt mellem 1935 og 1960. Jeg har ikke mulighed for at søge på anden måde. I har måske i arkivet en oversigt over virksomheder i jeres lokalområde,i den pågældende periode, evt.
nogle der stadig kan huske pågældende.
Med venlig hilsen
Kenneth Asp-Persson

Svar:
Umiddelbart kan Lokalhistorisk Forening ikke hjælpe dig. Men det må være oplagt, at du henvender dig i Lokalhistorisk Samling på Rødovregård. Der har de, blandt meget andet godt, også en stor billedsamling over erhvervsirksomheder og firmaer i Rødovre. Her er henvisning til Samlingen, hvor du også kan se åbningstider m.m:
www.rk.dk/lokalhistorisk-samling/
De vil også kunne hjælpe dig med yderligere søgemuligheder i evt. supplerende arkiver og samlinger.